Variabel eller fast rente på erhvervslån – og hvad med rentesikring?
Sammenlign variabel og fast rente på et erhvervslån med tre renteforløb regnet igennem, og se hvad en renteswap eller et renteloft betyder for risikoen.
Variabel rente er typisk billigst ved start, men flytter risikoen for rentestigninger over på virksomheden. Fast rente koster normalt et tillæg i forhold til den variable rente i dag, men giver en kendt ydelse og gør budgettet robust. Valget bør afhænge af, hvor godt virksomheden kan tåle en højere ydelse, ikke af en forventning om renteudviklingen. I vores illustrative eksempel koster fast rente ca. 31.000 kr. mere end variabel, hvis renten forbliver uændret – men variabel rente bliver ca. 13.000 kr. dyrere, hvis renten stiger 2 procentpoint efter to år.
Guiden hører under overblikket over erhvervslån, renter og betingelser. Alle renter er illustrative.
Hvordan variabel rente fungerer
Et variabelt erhvervslån er ofte knyttet til en referencerente plus en fast marginal, fx CIBOR 3M + 4 procentpoint. Renten justeres typisk hver tredje eller sjette måned. Nogle banker bruger deres egen variable rente, som de kan ændre efter forretningsbetingelserne med et varsel.
CIBOR er stadig den mest udbredte danske referencerente for udlån til erhverv. Finans Danmark ejer CIBOR og CITA, mens Danmarks Nationalbank administrerer DESTR (Denmark Short-Term Rate), som bygger på faktiske transaktioner. I 2025 nedsatte Finans Danmark og Nationalbanken en arbejdsgruppe, der skal anbefale en overgang fra CIBOR. Har du et lån knyttet til CIBOR, bør du spørge banken, hvilken "fallback"-rente aftalen bruger, hvis CIBOR ændres eller ophører. Følg arbejdet på Nationalbankens hjemmeside.
Hvordan fast rente fungerer
Ved fast rente kender du renten i hele løbetiden eller en aftalt periode. Banken dækker sin egen renterisiko, typisk med renteswaps, og prisen for det indgår i renten. Det har to konsekvenser:
- Tillæg: Fast rente ligger ofte over den aktuelle variable rente, især når markedet forventer faldende renter.
- Brudomkostninger: Indfrier du lånet før tid, og er renterne faldet, kan banken kræve en kompensation for sit tab på rentesikringen. Beløbet kan være betydeligt. Spørg altid, hvordan det beregnes.
Regneeksempel: tre renteforløb
Illustrativt eksempel: lån på 1.000.000 kr., annuitet, 7 år.
| Scenarie | Rente | Ydelse pr. måned | Samlede renter |
|---|---|---|---|
| Fast rente | 8,00 % hele perioden | ca. 15.586 kr. | ca. 309.200 kr. |
| Variabel, uændret | 7,25 % hele perioden | ca. 15.215 kr. | ca. 278.100 kr. |
| Variabel, stiger | 7,25 % i 2 år, derefter 9,25 % | 15.215 kr., derefter ca. 15.949 kr. | ca. 322.100 kr. |
| Variabel, falder | 7,25 % i 1 år, derefter 6,25 % | 15.215 kr., derefter ca. 14.791 kr. | ca. 247.600 kr. |
Sådan læses tabellen:
- Fast rente koster 309.200 − 278.100 = ca. 31.100 kr. mere end variabel, hvis renten aldrig ændrer sig. Det er prisen for sikkerheden.
- Stiger renten 2 procentpoint efter 2 år, er variabel ca. 322.100 − 309.200 = 12.900 kr. dyrere end fast.
- Falder renten 1 procentpoint efter 1 år, sparer variabel ca. 309.200 − 247.600 = 61.600 kr. i forhold til fast.
- Ydelsen ved variabel rente stiger i stigningsscenariet med ca. 734 kr. om måneden. Det er det tal, dit likviditetsbudget skal kunne bære.
Lav dine egne scenarier i erhvervslånsberegneren: beregn ydelsen med dagens rente og med 2–3 procentpoint højere rente.
Rentesikring: swap og renteloft
Banker tilbyder ofte at kombinere et variabelt lån med en rentesikring:
| Instrument | Sådan virker det | Vær opmærksom på |
|---|---|---|
| Renteswap | Du bytter variabel rente til fast for en aftalt periode | Markedsværdien kan blive negativ; brud før tid kan koste meget |
| Renteloft (cap) | Du betaler en præmie for, at renten ikke overstiger et loft | Præmien betales uanset om loftet bliver nået |
| Rentekorridor | Kombination af loft og gulv | Du opgiver gevinsten ved store rentefald |
Rentesikringer er finansielle instrumenter med egen risiko. Efter MiFID-reglerne skal banken vurdere, om produktet er egnet, og informere om omkostninger. Bed om et eksempel på, hvad det vil koste at bryde aftalen, hvis renten falder med fx 2 procentpoint.
Hvem bør vælge hvad?
Fast rente eller sikring giver mening, når:
- ydelsen er en stor del af virksomhedens frie likviditet,
- marginerne i branchen er små og svære at hæve over for kunderne,
- virksomheden har et lån med lang løbetid, fx til en ejendom.
Variabel rente giver mening, når:
- virksomheden har god likviditetsbuffer og kan tåle en stigning på 2–3 procentpoint,
- lånet forventes indfriet eller nedbragt hurtigt,
- du vil kunne indfri uden brudomkostninger, fx ved salg af virksomheden.
Mange vælger en blanding: en del af gælden med fast rente og en del variabel.
Valget og din kassekredit
Husk, at en kassekredit næsten altid har variabel rente. Har virksomheden både et stort træk på kassekreditten og et variabelt lån, rammer en rentestigning dobbelt. Det kan være et argument for at give det langsigtede lån fast rente; se kassekredit eller erhvervslån og, ved ejendomsfinansiering, erhvervsrealkredit.
Ofte stillede spørgsmål
Er fast rente altid dyrere?
Ikke altid. Når markedet forventer stigende renter, kan forskellen være lille eller omvendt. Sammenlign altid de konkrete tilbud på samme tidspunkt og med samme løbetid.
Hvor tit ændres en variabel erhvervsrente?
Typisk hver 3. eller 6. måned, når renten er knyttet til CIBOR 3M eller 6M. Ved en bankfastsat variabel rente afhænger det af bankens forretningsbetingelser og varslingsregler.
Kan jeg komme ud af en renteswap?
Ja, men du skal som regel betale markedsværdien, hvis den er negativ for dig. Beløbet afhænger af renteudviklingen og den resterende løbetid.
Påvirker CIBOR-overgangen mit lån?
Den kan, hvis CIBOR ændres eller afvikles. Aftaler indeholder normalt en klausul om erstatningsrente. Spørg banken, og se hvad der bestemmer renten og omlægning af lån.
Kilder
- Danmarks Nationalbank – DESTR, pengepolitiske renter og arbejdsgruppen om CIBOR-overgang
- Finans Danmark – ejer af referencerenterne CIBOR og CITA
- Finanstilsynet – regler om investeringsrådgivning og derivater
