Budget og likviditetsbudget til banken: sådan dokumenterer du, at lånet kan betales
Eksempel på et likviditetsbudget kvartal for kvartal, de nøgletal banken regner på, og hvordan du bruger budgettet til at sætte den rigtige størrelse på kassekreditten.
Banken vil se to ting, før den låner ud: at virksomheden tjener penge nok over et år (resultatbudget), og at der er penge på kontoen i hver enkelt måned eller kvartal, når ydelser, løn, moms og leverandører skal betales (likviditetsbudget). Et godt likviditetsbudget viser også, hvor stort det største træk på kassekreditten bliver, så kreditten hverken er for lille eller for dyr. Budgettet skal bygge på realistiske forudsætninger, som du kan forklare – en bank stoler mere på et forsigtigt budget med begrundelser end på et optimistisk uden.
Guiden hører under trin-for-trin guiden til at søge et erhvervslån. Tallene er illustrative.
Resultatbudget og likviditetsbudget – forskellen
| Resultatbudget | Likviditetsbudget | |
|---|---|---|
| Viser | Om virksomheden tjener penge | Om der er penge på kontoen |
| Tidspunkt | Når indtægter og udgifter opstår | Når pengene faktisk går ind og ud |
| Indeholder afdrag | Nej (kun renter) | Ja |
| Indeholder afskrivninger | Ja | Nej |
| Indeholder moms | Nej | Ja, når momsen afregnes |
| Periode | Typisk år | Måned eller kvartal |
En virksomhed kan godt have overskud og alligevel løbe tør for likviditet, fx hvis kunderne betaler sent, lageret bygges op, eller der skal afregnes moms i en måned med lav omsætning.
Eksempel: likviditetsbudget for et år
Illustrativt eksempel for en mindre handels- og servicevirksomhed, der optager et lån på 1.000.000 kr. med en ydelse på ca. 15.338 kr. om måneden (ca. 46.000 kr. pr. kvartal). Tal i 1.000 kr., inklusive moms og momsafregning under "øvrige".
| K1 | K2 | K3 | K4 | År | |
|---|---|---|---|---|---|
| Indbetalinger fra kunder | 1.800 | 2.400 | 2.700 | 1.900 | 8.800 |
| Varekøb | −900 | −1.250 | −1.400 | −950 | −4.500 |
| Løn | −800 | −850 | −900 | −800 | −3.350 |
| Øvrige (husleje, moms, forsikring m.m.) | −150 | −150 | −150 | −150 | −600 |
| Netto før lån | −50 | 150 | 250 | 0 | 350 |
| Ydelse på nyt lån | −46 | −46 | −46 | −46 | −184 |
| Netto efter lån | −96 | 104 | 204 | −46 | 166 |
| Saldo på kassekredit (start −200) | −296 | −192 | 12 | −34 |
Sådan læses budgettet:
- Over året genererer driften 350.000 kr., og efter ydelsen er der 166.000 kr. tilbage. Lånet kan altså betales.
- Det største træk på kassekreditten er ca. 296.000 kr. i første kvartal. En kassekredit på fx 350.000–400.000 kr. giver en rimelig buffer. Et maksimum på 800.000 kr. ville give unødig provision; se kassekredit eller erhvervslån.
- Kvartalsbudgettet skjuler udsving inden for kvartalet. Lav det gerne måned for måned, især omkring momsfrister og lønudbetalinger.
Følsomhedsanalyse: hvad hvis det går dårligere?
Banken vil gerne se, at du har tænkt over risikoen. Lav mindst tre scenarier:
- Omsætning 10 % lavere: Indbetalinger falder med 880.000 kr. Hvis varekøbet også falder med ca. 450.000 kr., forsvinder ca. 430.000 kr. af likviditeten. Netto efter lån bliver ca. −264.000 kr. for året. Hvad kan du skære?
- Kunder betaler 30 dage senere: Indbetalinger forskydes, og kassekreditten bliver mere trukket i en periode.
- Renten stiger 3 procentpoint: Ved variabel rente stiger ydelsen. Regn den ud i erhvervslånsberegneren.
Skriv, hvad du vil gøre i hvert scenarie: udskyde investeringer, reducere lager, forhandle betalingsfrister eller sænke ejerens løn.
De nøgletal banken regner på
| Nøgletal | Formel | Hvad det fortæller |
|---|---|---|
| Soliditetsgrad | Egenkapital / samlede aktiver × 100 | Hvor meget af virksomheden ejerne selv har finansieret |
| Gældsfaktor | Rentebærende nettogæld / EBITDA | Hvor mange års indtjening det tager at betale gælden |
| Rentedækning | EBITDA / renteudgifter | Hvor mange gange indtjeningen dækker renterne |
| Likviditetsgrad | Omsætningsaktiver / kortfristet gæld × 100 | Om virksomheden kan betale sine kortsigtede forpligtelser |
| Debitordage | Tilgodehavender / omsætning × 365 | Hvor hurtigt kunderne betaler |
Disse nøgletal bruges ofte også som kovenanter i låneaftalen.
Gode forudsætninger at skrive ned
- Hvordan omsætningen er beregnet: antal kunder, ordrer, priser, sæson.
- Bruttoavance i procent og om den er sammenlignelig med tidligere år.
- Lønudvikling og eventuelle nyansættelser.
- Betalingsbetingelser over for kunder og leverandører.
- Momsperiode (måned, kvartal eller halvår) og frister.
- Planlagte investeringer og hvordan de finansieres.
Fra budget til lånetilbud
Når budgettet er på plads, bruger du det to steder: i ansøgningen, hvor det dokumenterer betalingsevnen, og når tilbuddene kommer, hvor du lægger hvert tilbuds ydelse og gebyrer ind og ser, om bufferen stadig holder. Et tilbud med lav rente, men højt stiftelsesgebyr, belaster likviditeten allerede i den første måned. Husk også, at afdrag betales af overskud efter skat. Se regneeksemplet med tre lånetilbud og rentefradrag og skat.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor langt frem skal budgettet gå?
Typisk 12 måneder for likviditet og gerne 2–3 år for resultat ved større investeringer eller virksomhedskøb.
Skal budgettet være lavet af en revisor?
Nej, men det skal hænge sammen med regnskabet. Ved store lån kan en revisors gennemgang styrke ansøgningen.
Hvad hvis budgettet viser, at lånet ikke kan betales?
Så er lånet for stort eller løbetiden for kort. Prøv et mindre beløb, længere løbetid, leasing af en del eller mere egenfinansiering. Se når banken siger nej.
Findes der skabeloner?
Virksomhedsguiden og Erhvervshusene har vejledning og skabeloner til budget og likviditetsbudget. Se også annuitetslån eller serielån.
Kilder
- Virksomhedsguiden – vejledning og skabeloner til budget
- Erhvervshusene – gratis sparring om økonomi og finansiering
- Skattestyrelsen – momsperioder og frister
- Erhvervsstyrelsen – årsregnskabsloven
